Til advokater og bobestyrere
Hamers Rydning er din professionelle partner i afvikling og rydning af dødsboer
Hvad koster vores serviceydelse rydning af dødsbo?
Vi ved, at en gennemsigtig og overskuelig pris på vores ydelser er noget, som er vigtigt for vores kunder. Vi mener, at kvaliteten af det arbejde vi udfører, er mindst ligeså vigtigt. Vi er indforstået med, at en advokat eller en bobestyrer skal kunne forsvare en udgift på en rydning af et dødsbo for sin klient.
Vi bestræber at leve op til de værdier, vi mener som virksomhed at bestå af. Disse værdier inkluderer, at vi skal være gennemskuelige og nemme at samarbejde med. Derfor har vi udarbejdet vores smarte prisberegner, så du kan få en idé om, hvad prisen af din case kan komme til at ligge på, hvis du vælger at samarbejde med os i Hamers Rydning.
Vi gør opmærksom på, at denne prisberegner udregner et estimat af, hvad rydningen af et dødsbo vil kunne komme til at koste, og at dette derfor ikke er den endelige pris på et tilbud.
En personlig fremvisning, eller som minimum en inspektion fra en af vores medarbejdere, vil altid være et krav, hvis der ønskes et fast tilbud på en pris for rydningen af dødsboet, med mindre der er tale om en aftale, hvor vi blive betalt for rydningen med en timetakst. Aftales der, at vi rydder dødsboet med en timepris i stedet for, at vi giver et tilbud på en fast pris, er en fremvisning ikke nødvendig.
Der er flere forskellige faktorer, der kan påvirke prisen, hvis der skal laves et tilbud om en fast pris. Nogle af de mest almindelige faktorer, der kan påvirke prisen, kan være:
- Mængden af indhold i dødsboet. Hvis afdøde eksempelvis har lidt af samlermani, eller dødsboet af andre årsager er fyldt i en ualmindeligt omfattende grad, vil dette kunne øge prisen på det endelige tilbud.
- Indboets kvalitet. Hvis indboet indeholder genstande af høj gensalgsværdi, vil vi lave afslag i prisen, som medregnes i det endelige tilbud.
- Særligt farligt eller tungt indbo. Forefindes særligt farlige genstande i dødsboet, som eksempelvis nåle fra misbrugere, vil dette kræve et tillæg, som indgår i vores vurdering af den faste pris. Ligeledes for indbo, der er særligt tungt eller svært håndterbart, vil dette også blive inddraget i vurderingen af tilbudsprisen. Dette kan eksempelvis være et klaver eller et tungt pengeskab.
- Tilkørselsforhold. Hvis vi er tvunget til at parkere langt fra indgangen til dødsboet, vil dette øge den tid, vi skal bruge på at flytte indboet til vores biler. Derfor kan tilbudsprisen også stige, hvis tilkørselsforholdene er imod arbejdes gang og udførelse.
- Farligt affald. Hvis dødsboet indeholder store mængder af farligt affald, som maling, kosmetik, kemikalier eller andre kemiske husholdningsprodukter, skal vi bruge flere ressourcer på at afskaffe disse. Derfor kan prisen på tilbuddet være påvirket af, hvis store mængder af farligt affald forefindes i indboet.
Hvis inspektionen af et bo afslører tilstedeværelsen af værdifulde genstande, vil disse genstande blive tillagt en købspris. Denne købspris kan anvendes til at reducere det samlede tilbud på en given opgave med en værdi svarende til den pris, vi kan tilbyde ved køb af genstandene som var det en almindelig handel.
Prisberegner KontaktVi udfører tømning og rydning af dødsboer, også for advokater og bobestyrere.
Hos Hamers Rydning samarbejder vi med advokater og bobestyrere såvel som private. Vi har megen erfaring med at hjælpe forskellige fagfolk med rydning af dødsboer. Oftest har vi haft direkte kontakt med en advokat, som også har ageret som bobestyrer i det bo, der skulle ryddes.
Vi oplever ofte, at klienter via en advokat eller bobestyrer fremstiller særlige krav eller ønsker angående en rydning. Vi tager altid højde for klientens interesser og ønsker, uden at det er på bekostning af vores effektivitet under udførelsen af rydningen.
På baggrund af vores erfaring har vi kendskab til, hvordan et sådant samarbejde fungerer i praksis, og vi kan derfor garantere, at vi afvikler opgaven både effektivt og korrekt.
Lad os gøre alt det praktiske ved rydning af et dødsbo.
Vi tilbyder det, vi kalder en totalentreprise, når det kommer til rydning og efterbehandling af den ejendom, som er en del af dødsboet. Vi forsøger altid at levere en så komplet serviceløsning som muligt. Vi tror på, at det er den løsning, som langt de fleste mennesker har mest brug for, kort efter et dødsfald er indtruffet i familien. Kort sagt, så skal det være nemt for klienten.
Se her nogle eksempler på, hvad du som professionel samarbejdspartner altid vil kunne forvente af Hamers Rydning:
- Vi er hurtige og effektive. Vores store erfaring har blandt andet lært os, at langt de fleste mennesker gerne vil så hurtigt og smertefrit videre fra afviklingen af et dødsbo som muligt. Derfor er en af vores kerneværdier både anvende de kompetencer, som vi har fået gennem mange års erfaring med rydninger af dødsboer, hvilket gør vores arbejdstilgang effektiv og struktureret.
- Specialiserede løsninger for din klient. Vi tilbyder til enhver tid en løsning, der er tilpasset vores kunders unikke krav og dermed også dine klienters behov. Vi tager gerne højde for specifikke ønsker og særlige hensyn i forbindelse med rydning af et dødsbo
- Vi bestræber os altid på at være fleksible. Vi forsøger altid at imødekomme de omstændigheder, der findes ved enhver rydningsopgave. Det kan være et ønske fra klienten om, at boet skal tømmes hurtigst muligt på grund af et forestående hussalg eller andet.
Vi arbejder gerne ud fra enten deadlines eller specifikke aftaler. Hvis der foreligger en aftale om, at et dødsbo skal stå afviklet og derfor tømt til en bestemt dato, er det sådan det bliver. For os vægter gennemskuelighed og punktlighed som noget af det tungeste i udførelsen af vores arbejde.
Vi hjælper også gerne med rengøringen af et dødsbo
I forbindelse med tømning og rydning af dødsboet tilbyder vi også at stå for rengøring af ejendommen, hvis dette ønskes fra klientens side. Hvis rengøring foretrækkes inkluderet i rydningen, vil det være en klar fordel at benytte vores professionelle tredjepart hertil. Således skal du ikke ud og finde endnu en serviceudbyder, men i stedet benytte dig af vores tilbud om at lade denne ydelse gå igennem Hamers Rydning.
Vi har gennem flere år opbygget et godt og tillidsfuldt forhold til en lokal leverandør af rengøring, der blandt andet specialiserer sig i rengøring af dødsboer. Derfor kan vi stå inde for, at de altid leverer rengøring af dødsboer i høj kvalitet. Grundet mange års samarbejde, er alle forventninger allerede afstemt, og derfor kan du være sikker på, at din klients dødsbo står skarpt, når deadlinen falder.
Uanset om der er brug for en almindelig flytterengøring eller en mere dybdegående rengøring, kan vi altid hjælpe. Som oftest benyttes en normal flytterengøring efter en rydning af et dødsbo. Dette rengøringstilbud anvendes typisk i tilfælde, hvor afdødes tidligere bolig er en lejebolig, hvorfor rengøring udføres før et forestående flyttesyn.
Vores partner tilbyder forskellige løsninger – alle sammen til fornuftige priser, som nemt kan forsvares i forhold til din klients økonomiske interesser. Uanset din klients behov, har vi en løsning som passer, når det kommer til rengøring af dødsbo.
Vi arbejder i store dele af Jylland
Hamers Rydning ligger i Randers by. Derfor tilbyder vi service inden for rydning af dødsboer i store dele af Jylland. Vi dækker for eksempel hele Østjylland, store dele af Midtjylland, samt det meste af Nordjylland.
For at give dig et godt overblik over hvor primært operere, har vi lavet en liste over de områder og byer, vi primært arbejder i. Denne liste kan du finde nederst på denne side.
Hvis du har en opgave uden for det område, vi normalt arbejder i, så kontakt os gerne. Vi har ofte været længere væk, end vi reklamerer med. Ved jobs udenfor vores normale område, vil det godt kunne forventes, at køretid vil blive medregnet i det samlede tilbud for rydning af et dødsbo.
Kontakt os i dag for mere information.
Prisberegner Kontakt