Når man rydder et dødsbo vil der som oftest være en større eller mindre mængde affald som skal sorteres på en ganske særlig måde. Blandt andet for at sikre at mest muligt af dette affald kan genanvendes på bedst mulige måde. Det kan hurtigt blive en meget stor og svært overskuelig opgave at sortere affaldet på den helt rigtige måde. Her kommer en mindre guide til hvordan du kan gøre din affaldssortering ved rydning af et dødsbo mere effektivt, samtidig med at du er med til at skåne miljøet i processen!
Hvad er korrekt en sortering?
Den rigtige måde at sortere sit affald generelt er ved at sørge for at de forskellige affaldstyper holdes adskilt igennem rydningen af dødsboet. Dette kan gøres på flere forskellige måder.
En af flere gode måder at dele affaldstyperne op i underkategorier alt imens du arbejder dig igennem rydningen af boet.
Du kan med fordel lave ‘bunker’ af forskellige former for affald hvis der er plads til det i de rum du arbejder i. En god fremgangsmåde er som oftest at få et overblik over hvilke affaldstyper der findes mest af i det dødsbo du er i gang med at rydde!
Hvis der er meget hård plast eller meget rest efter sortering kan du med fordel udvælge steder i boligen hvor der er god plads til midlertidig opbevaring af disse fraktioner alt imens du arbejder dig igennem dødsboet!
Som oftest vil der være meget af følgende:
- Rest efter sortering (småt brændbart)
- Hård plast
- Affaldstræ
- Jern holdigt affald (skrot)
- Pap & papir
- Miljøfarligt affald (husholdningskemi med videre)
- Sanitet (porcelæn lertøj)
- Glas eller metal dåser fra mad produkter
Gør det uoverskuelige overskueligt!
Langt de færreste mennesker kan åbne døren til et helt liv i indbo og have et overblik med det samme. Faktisk er det ikke noget vi selv har oplevet. Med tiden har vi lært at det ikke kan betale sig at prøve at overskue en opgave til fulde fra start. Men i stedet arbejde både professionelt og målrettet gennem opgaven og derved tage en ting af gangen!
Hjælpemidler til korrekt sortering er en rigtig god ide!
For at kunne adskille hvad end du har af affaldstyper imens en rydning er i gang. Kan det være en rigtig god ide at have enten flytte kasser eller en anden form for opbevaring til at have det affald du er igang med at sortere i. Noget du gerne vil undgå er at det sorteringsarbejde du i forvejen har lavet går til spilde. Sørg derfor altid for at have mulighed for at holde tingene adskilt, så vidt det overhovedet er muligt.
Klare sække kan også være til stor hjælp, disse er ganske gode til at have og flytte både rest efter sortering samt affald som hård plast, papir, samt bøger i. Hertil skal det nævnes at klarer sække eller poser kan købes i forskellige kvaliteter. Sørg derfor for at købe den rigtige kvalitet der passer bedst til netop dit behov.
Du bør købe en god kvalitets pose hvis du har til hensigt at bruge dem til gamle bøger til udsmidning. Sække godt fyldt med bøger bliver nemlig hurtigt ret så tunge. Hvorfor det her er vigtigt at have en pose af god kvalitet. Modsat gælder det hvis du laver en pose med hård plast, denne fraktion vejer sjældent meget og fylder som regel mere end det vejer når du har fyldt en stor pose med dette!
Gode tips til pakning af bilen / traileren før du skal en tur på genbrugspladsen!
Et af de bedste tips til en effektiv pakning af enten din bil eller trailer med affald er ikke at blande de nu færdig pakkede affaldsprodukter sammen. Husk at det handler om at holde alt for sig. Noget der virkelig kan give bagslag er hvis man bare blander løs med affaldet i enten bilen eller på traileren. Sørg her igen for at holde tingene adskilt så vidt det overhovedet er muligt.
Det kan hurtigt blive til rigtig mange runder på din lokale genbrugsplads. Hvis ikke du kan komme af med dine affaldstyper i første hug hver gang du stopper bilen ved en container. Det kan hurtigt tage flere timer at komme af med affaldet fra en mellem stor varevogn hvis du skal forbi rest efter sortering af flere omgange. De fleste genbrugspladser har ensrettet trafik, hvorfor du ikke kan vende eller bakke som det passer dig!
Vi har personlig erfaring med dette på den trælse måde, vi har selv oplevet eksempler på at aflæsning af affald tog flere timer når det kunne have taget en god halv time!
Vi håber at dette blogindlæg vil inspirere dig til en både hurtigere og mere overskuelig rydning af dødsbo!